Januar og februar er de kolde måneder i bjergene, selvom solen gavmildt varmer luften og kroppen om dagen, hvor temperaturen sagtens kan snige sig op på 12-13 grader - nede i dalen endda op til 15 på en god dag. En udflugt går måske op i bjergene, hvor de snørklede og undertiden ret... udfordrende veje tager en igennem små bjergbyer som Corsavy, Montferrer og Le Tech. Solnedgangene på denne årstid er ofte spektakulære; den kolde, sprøde luft og den hvide bjergsne føjer nye aspekter til solens farvespil - nogle gange blodrødt og dramatisk, andre i douce pastel. Som her oppe ved Corsavy i januar 2008. Vi var der selv...

Det er nu, Tech-dalen klædes i gult, når mimoserne springer ud, nej eksploderer i denne berusende forårsbebuden på bjergsiderne. Gult, gult... gult så langt øjet rækker. For elskere af kirkemusik (orgel såvel som kor, orkester og kammermusik), er den årlige, internationale Festival de Musique Sacrée (kirkemusik-festival) i Perpignan en attraktion, der tiltrækker publikum fra hele Europa (enkelte år starter festivalen lige i begyndelsen af april). De år, hvor påsken ligger i marts, præges dalens mange byer af de traditionelle, ofte meget religiøse, farverige fejringer og processioner.

Nu kommer varmen for alvor til Tech-dalen, og vi der kommer fra nordligere himmelstrøg synes ofte, at, jo, nu er det da rigtig sommer! Og det er her man kan opleve La Sant Jordi i Perpignan. Sankt Georg (ham med dragen) er Cataloniens skytshelgen, og hvert år i april udrulles den brave ridders kamp med dragen midt i den gamle by. Hele dagen er en fest, hvor byens Place Gambetta omdannes til et stort marked med forestillinger, boder, mad og vin. Og i Arles-sur-Tech åbnes der hvert år for et veritabelt gedemarked. Catalansk dyrskue, kun med ged! Svært at beskrive, skal opleves! Ikke mindst den dejlige gedeost, der stolt fremvises af egnens små producenter.

I mange hundrede år har beboerne i bjergene i Vallespir været helt og aldeles afhængige af deres muldyr for at kunne leve i de vanskelige egne. I taknemmelighed over dyrets afgørende betydning for bjergenes folk, velsignes de en gang om året ved særlige fester i mange af områdets byer. Det er altid i juni, og disse Bénédictions des mulets kan opleves i bl.a Arles-sur-Tech og i Serralongue; en bjergby ikke langt fra Les Cazottes med en spektakulær udsigt. I juni fejres også (over hele Frankrig) La fête de la musique (Musikkens Dag, med koncerter overalt den 21. juni) og naturligvis Sankt Hans, med bål og det hele.

August er franskmændenes egen ferieperiode, hvor byfolket rykker ud på landet. Og landet, det er os! Regionen er fuld af aktiviteter, markeder og festligheder – som fx det ugelange middelaldermarked  Arles-sur-Tech. Den lille landsby med det gamle abbedi danner den perfekte samme for en tidsrejse tilbage til 1200-tallet. Sæt hele dagen af, eller kør ud i dalen og tag for jer af de mange andre tilbud, også i de små landsbyer i bjergene. Eller tag til Perpignan, der ligeledes summer af kulturelle tilbud, som festivalen Les Estivales eller alle torsdag aftener med gadeater og udendørs koncerter.

Nu kan man så småt mærke køligheden omkring morgengry i bjergene. Men der er stadig to måneder tilbage med dejlig varme og sol dagen igennem og til ud på aftenen, og oktober er på mange måder en af de mest vidunderlige i Pyrenæerne. Og kan ikke den smukke natur og det behagelige klima stemme en mildt, så kan man jo glæde sig over den nye vin, som områdets producenter stolt fremviser netop nu. Den helt store vinfest ligger i Perpignan (Les Fêtes des Vins Primeurs), men der er vinsmagninger overalt. Glem ikke at smage områdets specialitet, den søde Muscat-vin fra Rivesaltes - evt. til et stykke fois gras.

Det kan synes som en lang rejse. Fra januar... gennem et år mættet af aktivitet, synsindtryk, smag, lugt, lyd... til december og vinterens komme. Men det tog blot et sekund. Mærkeligt som solen stædigt varmer vores krop om dagen... og dog kan man nu på temperaturen tydeligt mærke stigningen fra dalens bund og op til Les Cazottes, der med sine ellers blot 700 meter over havet alligevel gør vinter til vinter på bjergets måde. Til toppen af Le Canigou er der 2.784 meter. Vi ved jo godt, der er langt - men denne bjergenes konge er på en mærkelig måde altid nær. Vi kaster et blik derop og måler årets gang med øjet. Nu i hvidt.