Huset er et traditionelt, sydfransk landsbyhus, bygget i solide kampesten og med tykke mure og med den gamle, originale kæmpe-kamin i køkkenet. Opført i 1771 med tilbygninger fra 1800-tallet og moderniseret i flere etaper indenfor de seneste 10 år. Alle hvidevarer og møbler er nye.
Huset er beliggende på en 2.000 kvm stor grund yderst i en såkaldt "hameau" (lille landsby med gågade og omkring 15 huse - parkering ca. 50 m fra huset) ved navn Les Cazottes, ca. 2 km fra byen Saint-Laurent-de-Cerdans med alle indkøbsmuligheder.